Selvom de fleste kvinder opfordres til at fortsætte deres tilværelse som normalt, når de er gravide, er der en række føde- og drikkevarer, du bør undgå. En af dem er koffein, som er blandt grundingredienserne i kaffe. Det betyder dog ikke, at du slet ikke må drikke kaffe, men blot at du skal sørge for at holde det på et mimimalt forbrug.
Du må derfor også gerne drikke koffeinfri kaffe, når du er gravid. Det kan faktisk være en stor hjælp, hvis du er storforbruger af kaffe, da koffeinfri kaffe fås i mange forskellige varianter – og du kan helt sikkert også finde en, som matcher dine smagspræferencer. Hvis du alligevel ikke kan holde dig helt fra traditionel kaffe med koffein, kan du læse mere om, hvor meget koffein du må indtage, herunder.
Hvor meget koffein må jeg indtage som gravid?
Koffein findes ikke udelukkende i kaffe, men også i andre produkter såsom cola, te og energidrik. Koffein er både en god og en dårlig ting, men du bør altid sikre dig, at du ikke overskrider den anbefalede mængde pr. dag – og det gør sig særligt gældende, når du er gravid, da koffein kan have negative konsekvenser for dit barn.
Store mængder af koffein kan blandt andet øge risikoen for spontan abort eller for tidlig fødsel. Det kan også forårsage, at fosteret tager på, ligesom det kan have negative konsekvenser for barnet, da koffein er et vanedannende stof. Læger anbefaler typisk, at du maksimalt indtager 3 kopper kaffe om dagen, når du er gravid, men du bør generelt forsøge at holde det til mindre.
Hvordan holder jeg styr på mit koffeinindtag som gravid?
Som nævnt – og som du sikkert er klar over i forvejen – findes der koffein i en lang række andre produkter end kaffe. Herunder te, drinks med koffein, cola, kakao, energidrik, chokolade og en række lægemidler. Herunder finder du en oversigt over, hvor meget koffein der er i de forskellige produkter, så du kan danne dig et indtryk af, hvor meget du må indtage af de forskellige.
- 1 kop koffeinfri kaffe = 3 mg
- 1 kop filterkaffe = 100 mg
- 100 g mørk chokolade = 100 mg
- 1 kop espresso = 40 mg
- 1 kop pulverkaffe = 60 mg
- 0,5 liter cola = 50 mg
- 1 kop Nescafé = 75 mg
- 1 kop te = 45 mg
Har kaffe og koffein en skadelig effekt på fosterets vækst?
Visse studier har vist, at der ikke er nogen sammenhæng mellem fosterets vækst og et moderat koffeinforbrug. Et koffeinforbrug defineres som maksimalt 300 mg koffein, hvilket svarer til omkring 3 kopper. Hvis du har et større koffeinforbrug, kan du risikere, at det påvirker fosterets vægt, så fødselsvægten bliver lavere, end den ellers ville have været.
Du skal derfor ikke nødvendigvis holde dig fra kaffe, hvis du er gravid, men du bør ikke drikke mere end den anbefalede mængde. Har du svært ved at holde dig fra kaffe, kan det være en god idé at vælge den koffeinfri udgave, når du er gravid, da den har et væsentligt lavere mængde koffeinindhold.
Øger kaffe og koffein risikoen for misdannelser?
Der er meget få studier, der har undersøgt sammenhængen mellem medfødte misdannelser og koffeinindtag under graviditeten. Samtidig er det primært hjertemisdannelser, rygmarvsbrok samt læbe-ganespalte, der har været med i undersøgelserne. Resultaterne viser, at der ikke er nogen øget risiko for ovenstående misdannelser, hvis blot du holder dig indenfor den anbefalede daglige grænse.
Samtidig er det værd at være opmærksom på, at der ikke er foretaget undersøgelser, der påviser en sammenhæng mellem et højere koffeinforbrug end det anbefalede. Du bør derfor lade tvivlen komme dit barn til gode, indtil der er forskning, der helt klar peger på, at der ikke er en sammenhæng mellem misdannelser og et højt koffeinforbrug under graviditeten.
Så koffeinfri er ikke skadeligt, hvis jeg er gravid?
Som du kan se tabellen ovenover, er der forsvindende lidt koffein i koffeinfri kaffe. Det betyder altså, at du sagtens kan drikke koffeinfri kaffe som gravid – og du behøver stort set ikke at tænke over, hvor meget du indtager, hvis blot du sørger for ikke at indtage for mange andre koffeinholdige drikke- og fødevarer.
Som nævnt, er der fortsat tvivl om, hvorvidt et større forbrug af kaffe og koffein under graviditet kan have negative konsekvenser for fosteret. Du bør derfor undlade at overstige de 3 kopper, der maksimalt anbefales pr. dag – eller koffein fra andre koffeinholdige drikke- og spisevarer.