Manuel espressomaskine
Vi har udvalgt de 5 bedste manuelle espressomaskiner på markedet.

En manuel espressomaskine er en espressomaskine, som fungerer ved håndkraft i modsætning til eksempelvis en fuld- eller semiautomatisk espressomaskine. Til gengæld har du føling med hele processen – fra maling af bønnerne til færdigbrygget espresso.

Du fylder blot de malede bønner i filteret, tamper kaffen med et let tryk og starter brygningen. Brygningen foregår ved, at kaffen løber gennem filterkurven, så den færdigbryggede espresso ender i din kop. Ofte styres pumpetryk og vandtemperatur automatisk, så du kun skal koncentrere dig om udløbstiden.

Hvis du er på udkig efter den absolut manuelle espressomaskine på markedet, har vi herunder samlet en række af de mest populære modeller. Vi har udvalgt produkterne på baggrund af deres rating samt brugeranmeldelser hos forskellige webshops.

La Pavoni Europiccola Lusso espressomaskine

La Pavoni Europicola Lusso

Luksuriøs, kompakt og stilren manuel espressomaskine.

5/5 baseret på 2 anmeldelse


Specifikationer:

Type: Manuel espressomaskine
Formalede bønner: Ja
Mælkeskummer: Ja
Beholder (bønner): Nej
Indbygget kaffekværn: Nej
HxBxD: 32 x 20 x 29 cm
Vægt: 5,5 kg
Vandbeholder: 0,8 liter
Farve: Træ og stål

Kan bl.a. købes her:


En kompakt og stilren manuel espressomaskine i eksklusivt design

Hvis du leder efter en vaskeægte manuel espressomaskine, bør du overveje Europicola Lusso fra ikoniske La Pavoni. Her kan du nemt lave en espresso på autentisk manér. Den er fremstillet i rustfrit stål og træ, hvilket giver den et luksuriøst og eksklusivt udtryk, så den passer ind i de fleste hjem.

Den er udstyret med flere smarte funktioner, som gør, at den hæver sig over niveauet for andre manuelle espressomaskiner. Den har blandt andet en smart dampfunktion samt en vandtank med en kapacitet på 0,8 liter. Der medfølger desuden en espressotamper, så du nemt kan tampe dit espressoshot.

Kræs for den dedikerede kaffeaficionado

Hvis du går op i kaffe og elsker at nørde din espresso ned i mindste detalje, er denne manuelle espressomaskine fra La Pavoni lige noget for dig. Den kan det, den skal, men gør det til gengæld til perfektion. Du får mulighed for at kontrollere alt igennem hele bryggeprocessen, hvilket er praktisk, hvis du elsker at eksperimentere.

Med La Pavoni får du en vaskeægte manuel espressomaskine, som virkelig er noget ud over det sædvanlige i forhold til kvalitet og design. Den smukke finish i rustfrit stål og træ gør, at den fremstår eksklusiv og luksuriøs – perfekt til dig, der ønsker det bedste af det bedste.


Grunde til at købe den:

  • En ægte manuel espressomaskine
  • Fuld kontrol over alle dele af bryggeprocessen
  • Espressotamper er inkluderet i købet
  • Luksuriøst design i rustfrit stål og træ

Manuel espressomaskine

La Pavoni Esperto Edotto

Manuel espressomaskine med integreret mælkeskummer.

5/5 baseret på 1 anmeldelse


Specifikationer:

Type: Manuel espressomaskine
Formalede bønner: Ja
Steam funktion: Ja
Filter: Ja
Farve: Kobber
HxBxD: 41 x 20 x 29
Vægt: 6,2 kg
Ledningslængde: 1,5 m
Inkluderet tilbehør: Stamper
Effekt: 950 watt
Beholder: 1,6 liter

Kan bl.a. købes her:


Enestående manuel espressomaskine i kobber.

Med denne manuelle espressomaskine får du det bedste af det bedste. Her er ikke sparet på noget, da den er udstyret med et væld af smarte funktioner, som du ikke får i enhver anden manuel espressomaskine. Det smitter af på prisniveauet, som er i den høje ende med en pris på knap 15.000 kr.

Den har en indbygget dampfunktion, indikator for vandniveau samt et praktisk manometer til trykmåling. Du får med andre ord alt, hvad du skal bruge, for at kunne brygge velsmagende og delikat espresso i alle afskygninger. Der medfølger desuden en espressotamper, så du har du kan gå i gang med at brygge espresso med det samme.


Grunde til at købe den:

  • Indbygget manometer til trykmåling
  • Smukt design i kobber
  • Indikator for vandniveau og dampfunktion
  • Der medfølger espressotamper

Manuel espressomaskine

La Pavoni Professional

Manuel espressomaskine med integreret mælkeskummer.

4.1/5 baseret på 60+ anmeldelser


Specifikationer:

Type: Manuel espressomaskine
Mælkeskummer: Ja
Materiale: Stål
Garanti: 2 år
HxBxD: 35 x 20 x 29 cm.
Vægt: 5,5 kg
Inkluderet tilbehør: Stamper
Effekt: 950 watt
Beholder: 1,6 liter

Kan bl.a. købes her:


Bryg den perfekte espresso med denne manuelle espressomaskine

Med denne manuelle espressomaskine fra La Pavoni kan du brygge den perfekte kop espresso. Det er en eksklusiv og stilren manuel espressomaskine, som er udstyret med en smart mælkeskummer. Du kan derfor lave lækre, cremede og luftige mælkebaserede espressodrikke som cappuccino og café latte.

Vandbeholderen kan rumme hele 1,6 liter vand, og der er desuden inkluderet en espressotamper i købet. Du skal derfor ikke ud og investere i en separat tamper, hvorfor du kan gå i gang med at brygge lækker espresso med det samme, hvis du har en kaffekværn.


Grunde til at købe den:

  • Bryg den perfekte kop espresso
  • Lækkert design i rustfrit stål
  • Vandbeholder med en kapacitet på 1,6 liter

Hvad er en manuel espressomaskine?

I 1938 tog Achille Gaggia patent på en dampfri kaffemaskine, der brygger kaffe ved hjælp af tryk, som tvinger vand igennem malet kaffe. Dette er starten på Gaggia, som den i dag i dag er blandt de førende producenter af espressomaskiner, som vi kender dem i dag.

Der findes dog mange andre producenter, som producerer mindst lige så gode espressomaskiner som Gaggia – eksempelvis er Sage-espressomaskiner blandt de mest populære semiautomatiske modeller på markedet. Herudover findes der de manuelle espressomaskiner, som fungerer på samme måde, som den første espressomaskine fra Gaggia. Forskellen er blot, at trykket fremtvinges ved håndkraft og ikke på baggrund af elektronik.

En manuel espressomaskine er langt hen ad vejen det samme som en semiautomatisk espressomaskine. Ved en manuel espressomaskinen er hele processen håndholdt, mens dele af processen sker automatisk på en semiautomatiske espressomaskine. Det er en mere tidskrævende og langsommelig proces at brygge espresso på en manuel espressomaskine. Det skyldes, at ingen processer foregår automatisk, hvilket til gengæld giver dig fuld kontrol over hele bryggeprocessen.

Det kan lyde som en omstændig bryggemetode, og det er det da også, indtil du forstår teknikken. Det tager typisk ikke lang tid, og det giver dig mulighed for at brygge espressobaserede kaffedrikke i en liga for sig selv.

Er du i tvivl om, hvilken manuel espressomaskine du skal vælge? Herunder kan du læse mere om, hvilke faktorer der bør have indflydelse på dit valg. Der findes mange forskellige modeller i ethvert prisniveau, og det er derfor en god idé at sætte dig grundigt ind i dit behov.

Hvilken manuel espressomaskine skal jeg vælge?

Som nævnt, er en manuel espressomaskine hånddrevet, og den egner sig perfekt til dig, der ønsker at brygge kaffe på den traditionelle, autentiske måde. Den manuelle espressomaskine er for kaffenørderne, som gerne vil bruge lidt ekstra tid på at brygge den perfekte kop espresso.

Det kræver øvelse og erfaring at brygge kaffe med en manuel espressomaskine, men til gengæld er den mere støjsvag, fylder mindre og du får mulighed for at kontrollere alle dele af bryggeprocessen, hvilket kan være en fordel, hvis du er en ægte kaffeaficionado.

Du får hverken indbygget mælkeskummer, kaffekværn eller lignende, når du vælger en manuel espressomaskine. Du skal derfor investere i mere udstyr, end hvis du vælger en semi- eller fuldautomatisk espressomaskine, da en manuel espressomaskine kun kan brygge espresso og derfor ikke har nogle ‘overflødige’ funktioner. Det kræver mere øvelse at anvende en manuel espressomaskine, men resultatet bliver ofte også bedre.

Som nævnt, har en traditionel manuel espressomaskine ikke en integreret kværn. Du skal derfor investere i en kaffekværn, så du kan kværne bønnerne – og her skal du beslutte dig for, om du vil investere i en manuel kaffekværn eller en elektrisk kaffekværn.

Hvad er forskellen på en semiautomatisk, fuldautomatisk og manuel espressomaskine?

Overordnet set findes der tre typer af espressomaskiner – den manuelle espressomaskine, den semiautomatiske espressomaskine og den fuldautomatiske espressomaskine. Den manuelle espressomaskine er hånddrevet, mens de andre typer er mere automatiserede, som navnet antyder.

Fuldautomatiske espressomaskiner kværner bønnerne for dig, doserer kaffen og brygger den efterfølgende. Du skal derfor ikke selv dosere kaffen i portafilteret og montere det på espressomaskinen, da dette klares automatisk for dig.

Forskellen på semiautomatiske og fuldautomatiske espressomaskiner er relevant, hvis du kan lide mælkebaserede espressovarianter som café latte og cappuccino. Hvis du vælger en automatisk espressomaskine, skal du selv sørge for at skumme mælken med mælkeskummeren, mens maskinen klarer det for dig, hvis du vælger en fuldautomatisk espressomaskine. Herudover har nogle semiautomatiske espressomaskiner en integreret kaffekværn.

Det nemmeste er derfor at vælge en fuldautomatisk espressomaskine, hvis du vil have mulighed for at brygge velsmagende og cremede espresso- og mælkedrikke. Til gengæld går en del af charmen og håndværket tabt, da du blot skal trykke på en knap, hvorefter maskinen klarer resten for dig.

Når du vælger en manuel espressomaskine, skal du selv sørge for at kværne bønnerne, dosere den formalede kaffe, placere tamperen på espressomaskinen og vælge den rigtige vandgennemstrømning. Du har derfor fuld kontrol med bryggeprocessen.

Hvordan virker en manuel espressomaskine?

En manuel espressomaskine fungerer ved, at du hælder formalet kaffe i portafilteret, som er det filter, der monteres på espressomaskinen. Den formalede kaffe skal være finmalet, da espresso generelt er mere fint end eksempelvis filterkaffe.

Når du har doseret kaffen og fyldt det i portafilteret, skal kaffen stampes med en espressotamper. Her skal du sikre, at vandet har den rigtige gennemløbstid, hvilket svarer til omkring 20-25 sekunder. Det er derfor vigtigt, at du tamper filteret korrekt, så kaffen får den rette konsistens og fylde.

Hvis du tamper for blødt, får du en kort gennemløbstid, hvilket resulterer i en tynd kaffe. Er gennemløbstiden for lang, får du en bitter og lille espresso, der bestemt ikke smager som dem, du får, når du bestiller espresso på en kaffebar.

Når du har tampet kaffen, sætter du portafilteret fast på din manuelle espressomaskine og tænder for vandet. Trykket genereret ved hjælp af en håndpumpe i modsætning til en automatisk model, hvor trykket sker ved hjælp af en elektrisk pumpe. Efterfølgende løber vandet gennem portafilteret og ender som friskbrygget espresso i din kop.

Princippet bag alle manuelle espressomaskiner er det samme, da de fungerer ved håndkraft. På nogle semiautomatiske maskiner har du mulighed for at justere indstillingerne. Du kan eksempelvis programmere den ønskede kaffemængde på nogle modeller, mens det på andre styres manuelt.

Hvilket udstyr skal jeg have til en manuel espressomaskine?

En manuel espressomaskine kræver ekstraudstyr, hvis du vil have det bedste resultat. Udstyret afhænger af, hvilken form for espresso du ønsker at brygge på din manuelle espressomaskine, og nogle modeller har mere udstyr end andre.

Du skal blandt andet bruge følgende udstyr

  • Espressokværn
  • Mælkekande
  • Tamper
  • Stampemåtte

Espressokværn: En espressokværn er en nødvendighed, hvis du vælger en manuel espressomaskine – også selvom du godt kan bruge formalet kaffe, hvis blot det er fint nok. Det er vigtigt, at bønnerne kværnes friske, hvis du vil have mest mulig crema og aroma i din kaffe.

Du kan eksempelvis ikke anvende formalet kaffe, som er beregnet til filterkaffe, da det kræver en finere formalingsgrad. Hvis du anvender formalet filterkaffe, vil vandet sive direkte igennem under brygningen, hvilket giver dig en kaffe, der er så tynd, at du ikke får noget ud af den.

Mælkekande: Hvis du investerer i en manuel espressomaskine for at brygge cappuccino, café latte eller andre mælkeholdige kaffedrikke, er det vigtigt, at du investerer i en mælkeskummer i rustfrit stål.

En manuel espressomaskine er udstyret med en steamer-arm – eller en mælkeskummer, som det hedder på dansk – der skummer og varmer mælken ved hjælp af damp. Opskumningen får mælken til at rotere, og det kan udelukkende opnås ved brug af en mælkekande i stål.

Tamper og stampemåtte: Tamperen kaldes også for et espressostempel, og det er den, du anvender til at stampe espressoen, når du har fyldt den i portafilteret. Der medfølger en tamper til nogle manuelle espressomaskiner, men det er ikke alle.

Herudover skal du også investere i en stampemåtte, så den formalede kaffe ikke bare ender på køkkenbordet, hvis der ryger noget ved siden af. Det er ikke en absolut nødvendighed, men det er et praktisk redskab, som giver dig den fuldendte oplevelse med din manuelle espressomaskine.